Ring 3 Erhverv formidler salget af Industriparken 21, 2750 Ballerup
Ring 3 Erhverv har haft fornøjelsen af at formidle salget af Industriparken 21, 2750 Ballerup. Ejedommen sælges for 120 millioner kroner.
Ring 3 Erhverv har formidlet salget af Industriparken 21 i Ballerup for en transaktionsværdi på 120 millioner kroner. Ejendommen sælges for C. Reinhardt A/S og er lykkedes via en sales and leaseback-transaktion, som gør at C. Reinhardt A/S bliver den absolut største lejer i ejendommen. Udover C. Reinhardt A/S kommer ejendommen til at huse blandt andre Renault, Maxi Zoo, Xerox og Henkel.
Køber er svenske Wihlborgs A/S, der i forvejen ejer 10 andre ejendomme i området, som med købet nu ejer over 600.000 m2 i Danmark. Ejendommen er et moderne og raffineret kontor- og lagerdomicil af høj kvalitet. Overtagelsen af ejendommen sker primo april 2021.
Vi takker for et godt forhandlingsforløb og ønsker både Wihlborgs A/S og C. Reinhardt A/S et stort tillykke med handlen.